15/01/2018 | Nyheder

Status vedrørende personadataforordning januar 2018

Persondataforordningen er årsag til bekymringer i en del foreninger og Rullesport Danmark ønsker selvfølgelig at vejlede vores foreninger bedst muligt. Her i midten af januar afventer vi stadig vejledninger fra Danmarks Idrætsforbund (DIF). Men de er på vej!

Jan Larsen, juridusk konsulent i DIF, skriver d. 12. januar 2018:

Status på DIF’s arbejde med persondataforordningen

DIF’s vejledning til foreningerne er på vej i layout. Så vejledningen offentliggøres forventeligt i løbet af en god uges tid. Vejledning er selvsagt rettet til gennemsnitsforeningen, og mange forbund får sikkert behov for at tilpasse forskellige dele af vejledningen til specifikke behov, f.eks. vedrørende udveksling af oplysninger mellem forening og forbund. I får den, straks når den er klar.

Justitsministeriet (og de øvrige myndigheder) er desværre noget forsinkede med de vejledninger, der skal omsætte forordningen til virkelighed. Vejledningen om fortegnelser skulle være udkommet i november, men er endnu ikke klar, og vejledningen om den registreredes rettigheder er sat her til januar, men kan ligeledes blive forsinket. Derfor er der indlagt nogle forbehold i foreningsvejledningen, og derfor kan vi herfra heller ikke endnu sige så meget mere end allerede gjort.

Møde blev afholdt ultimo november med Justitsministeriet om nogle af de mere bureaukratiske elementer i forordningen, oplysningspligten og fortegnelsesforpligtelsen. Ministeriet havde forståelse for foreningslivets vilkår og var ikke afvisende over for, at forordningens undtagelsesbestemmelser kunne finde anvendelse for lokale foreninger, så kravene til privatlivspolitik og til fortegnelsespligt kan begrænses til behandlinger af de følsomme personoplysninger. Da de relevante vejledningerne endnu ikke er færdiggjort, ved vi dog ikke, hvor langt denne forståelse rækker. Herfra vil jeg dog under alle omstændigheder gerne kippe med flaget: Justitsministeriets folk har været tilgængelige, været villige til åbent at drøfte forholdene og har udvist ret stor forståelse for vores synspunkter.

DIF har stillet EOC spørgsmål om, hvorvidt de dér har noget billede af, hvordan forordningen implementeres i andre lande, når det kommer til idrættens organisationer – strengt eller lempeligt. Vi har også spurgt til EOC’s mening om udveksling af (atlet)oplysninger med organisationer i (usikre) tredjelande. EOC har endnu ikke svaret.

Vi er ved at lægge sidste hånd på en skabelon for databehandleraftale og en for IT-instruks, til brug for jer i til forbundene. De er forventeligt færdige i næste uge.

 

Mere info kommer i løbet af de næste måneder.

Læs hvorfor vi finder emnet så interessant her (WEB).

Læs persondataloven på datatilsynets hjemmeside (WEB).

Ved spørgsmål kan sekretariatet kontaktes på info@rullesport.dk.

 

 

Share