Rulleskøjteløbere til Vinter OL 2022
Kvalifikationen til Vinter OL 2022 på isskøjter er slut og tre af vores dygtige rulleskøjteløbere har arbejdet hårdt få at få en plads.
To OL billetter og en World Cup sølv gør projektet til en kæmpe succes, skriver landstræner Jesper Carlson på Facebook i dag.
“Vi slår lande hvis budgetter, talentvolumen og grundlag vi på ingen måde kan matche.
Alligevel så står der tre gutter her, som i den grad har har vist, hvor langt man kan nå ved at turde stå ved sine drømme og mål!
Vi er sølle 0.6 sekunder fra at kvalificere holdet i hold forfølgelse…. 0.6!!! Hvilken præstation, når man kun har akkurat nok udøvere til den disciplin. Men hvilke udøvere “
Viktor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt skal deltage i massestart. Løberne står som 2. reserve til team pursuit sammen med Philip Due Schmidt.
Stort tillykke fra Rullesport Danmark – vi glæder os til at følge jer på isen i Kina i starten af februar.