18/12/2020 | Nyheder

Mona er en rollemodel for andre frivillige

ÅRETS FRIVILLIG I SCOOT

I år er titlen som ÅRETS FRIVILLIG i scoot gået til Mona Bach fra Omega Skate Klub. Indstillingen er indsendt af Kristina Kjelgaard, der har skrevet følgende:

Jeg indstiller Mona som årets frivillige i Scoot!

Mona er maskinrummet i Omega Skate Klub. Hun er Omegas frivilligkoordinator og samler alle tråde i forbindelse med åbningstider og at få dækket vagter ind. Hun er bindeled mellem bestyrelsen og de frivillige og formidler med bravur budskaber og info.

Mona er en rollemodel for andre frivillige på tværs af både sportsgrene og andre frivillige organisationer. Hun er indbegrebet af en ildsjæl og arbejder hårdt, ihærdigt og altid smilende, for at give både børn og voksne et trygt og givende skatermiljø i Omega Skate Klub.

I klubben er Mona en søjle og en sjæl med hjertet på rette sted. Hun løfter opgaverne uge efter uge og tager ofte selv vagter, hvis der mangler bemanding for at hallen kan åbnes.

Mona er i høj grad Omegas ansigt udadtil i forbindelse at hverve frivillig og få dem til at føle sig velkomne ombord.

Mona hverver sig nye egenskaber og tager kurser mm, for at forbedre koordinatorrollen.

Den ugentlige mail fra Mona er overskuelig, med et twist humor og samtidig seriøs, for det handler om hvorvidt hallen kan åbne.

Mona gør et stort arbejde og det anerkendes med titlen ÅRETS FRIVILLIG i scoot.

Share