26/11/2020 | Nyheder

Midler til sundheds­fremme og forebyggelse

Søg Sundhedsstyrelsens pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for 2021.

Deadline for ansøgninger er den 10. december.

Sundhedsstyrelsens puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2021 kan søges af bl.a. foreninger, der har planlagt konkrete indsatser og aktiviteter, der kan supplere eller understøtte Sundhedsministeriets arbejde vedrørende sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Særligt to af de områder, der er defineret som fokusområder for puljen, er relevante for idrætsforeninger:

Fysisk aktivitet 2021-2023

Inden for dette område kan der ansøges om midler til følgende indsatsområder:

  • Bidrag til fysisk aktivitet og sundhed i lokalmiljøer i hverdagen i kommunerne, fx:
    • mere fysisk aktivitet i hverdagen i områder, hvor der er få faciliteter eller tilbud fysisk aktivitet blandt specifikke målgrupper, som har svært ved at få fysisk aktivitet til at være en del af hverdage
    • bidrag til at skabe rammer, der øger mulighederne for fysisk aktivitet
  • Skabe netværk og godt naboskab gennem fysisk aktivitet i almennyttigt boligbyggeri
  • Fysisk aktivitet som en tværgående indsats i forhold til andre helbredsmæssige risikofaktorer (alkohol, tobak, dårlig mental sundhed og trivsel, rygning og overvægt).

Målgrupper for aktiviteter kan fx være børn og unge, børnefamilier, børn og voksne med overvægt eller ældre.

Mental sundhed 2021-2023

Ved uddelingen af tilskud til aktiviteter til frivillige foreninger og organisationer, der arbejder med mental sundhed, kan der bl.a. ansøges om midler til følgende områder:

  • Støtte til at uddanne frivillige i foreningslivet, fx gennem opkvalificering, kompetenceudvikling, kommunikationsindsatser, opsøgende arbejde og i begrænset omfang metodeudvikling til at arbejde for fremme af mental sundhed og for styrkelse af inkluderende fællesskaber hos børn og unge. Det skal godtgøres at børn og unge får gavn af indsatsen.
    • Opkvalificering og kompetenceudvikling af frivillige og frivillige ledere med fokus på at udbrede træning og samvær i foreningslivet, der styrker den mentale sundhed.
    • Støtte til organisationer med frivillige ledere til at styrke fokus på at sikre trivsel og mental sundhed blandt deres medlemmer.
  • At udvikle og udbrede viden om indsatser og tilbud der kan bidrage til at fastholde og fremme den mentale sundhed og trivsel blandt borgere, der nærmer sig pensionsalderen, således at det på længere sigt kan styrke de ældres robusthed og forebygge ensomhed.

Ansøgning

Læs mere og ansøg her!

Deadline for ansøgninger er den 10. december 2020.

Share