Indbydelse til ekstraordinært årsmøde for Skaterhockey 2024
Der afholdes ekstraordinært årsmøde for skaterhockey tirsdag den 7. maj 2024 kl. 18.00-19.00 på adressen Bygmestervej 55, 2400 København NV.
Der er mulighed for at deltage online (såfremt der anmodes om det). Hver klub kan stille med max. 2 personer til mødet og herudover er skaterhockeysportskomite, samt Rullesport Danmark udviklingskonsulent, samt repræsentant i Rullesport Danmarks bestyrelse inviteret. Tilmelding senest mandag den 6. maj 2024 – se nærmere hvordan til sidst i denne indbydelse.
Ekstraordinært årsmøde indkaldes med mindst 2 ugers varsel. Mødet er indkaldt af sportskomitéen med udgangspunkt i referatet fra det ordinære årsmøde mandag den 18. marts 2024, med beslutning om, at når sportskomitéen har sikret sig mindst 2 kandidater til de ledige pladser i sportskomiteen, skal der indkaldes til ekstraordinært årsmøde. Den fremsendte dagsorden må ikke afviges.
Skaterhockeysportskomite valgt på årsmødet mandag den 18. marts 2024
Økonomiansvarlig: Erik Sommer. Gentofte Rulleskøjteklub.
Valgt i 2023 for 2023-2025 (2 år, i ulige år).
Komitémedlem: Brian Holse. Copenhagen Vikings Rødovre.
Genvalgt i 2024 for 2024-2026 (2 år, i lige år).
Komitémedlem: Kenneth Simonsen. Rullefabrikken Brøndby
Valgt i 2023 for 2023-2025 (2 år, i ulige år).
Sportskomitéen skal bestå af en formand/forperson, en økonomiansvarlig og yderligere 2-4 sportskomitémedlemmer, samt en suppleant. Der mangler dermed mindst en formand/forperson og yderligere 2 medlemmer. Forventningen er mindst 5 medlemmer og gerne 6 medlemmer og en suppleant.
Dagsorden for ekstraordinært årsmøde i sportskomitéen (jvf. Rullesport Danmarks vedtægter §10.6)
- Valg af ordstyrer og referent
- Valg af stemmetællere
- Godkendelse af fuldmagter
- Valg af sportskomitémedlemmer
- Eventuelt
Skaterhockeysportskomite ledige pladser der skal besættes
Formand/forperson: Ledig plads. Kandidat Jan Carstens. Gentofte Rulleskøjteklub.
Vælges for 2024-2026 (2 år, i lige år).
Komitémedlem: ledig plads. Kandidat Thomas Oldendow. Rødovre Red Devils.
Vælges for 2024-2026 (2 år, i lige år).
Komitémedlem: ledig plads. Kandidat Thomas Ask Wiatr. Copenhagen Vikings Rødovre.
Vælges for 2024-2025 (1 år, i ulige år).
Suppleant: Ledig plads. Vælges for 2024-2025 (1 år).
Udsnit fra Rullesport Danmarks vedtægter
§ 10.2: Klubberne vælger på et årsmøde, hvem der skal repræsentere dem i sportskomitéen. Sportskomitéen skal bestå af en formand/forperson, en økonomiansvarlig og yderligere 2-4 sportskomitémedlemmer, samt en suppleant.
§ 10.3: For valgbarhed og stemmeret gælder sammen regler som for repræsentantskabsmødet, se §8.5-§8.8 (nedenfor medtaget de relevante punkter).
§ 10.6 Ekstraordinært årsmøde afholdes, når sportskomitéen eller ¼ af klubberne ønsker det. Indkaldelse skal udsendes til klubberne inden for 2 uger efter begæringens modtagelse. Indkaldelsesvarslet skal være mindst 2 uger. Mødestedet bestemmes af sportskomitéen. Den fremsendte dagsorden må ikke fraviges.
§ 8.5: For at være valgbar til bestyrelsen skal man være myndig, have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark, og være medlem af en klub i Rullesport Danmark.
§ 8.6: Bestyrelsesmedlemmer kan max. vælges til samme post i 5 perioder (max. 10 år).
Giv besked om deltagelse
Giv venligst besked om deltagelse på årsmødet senest mandag den 6. maj 2024. Tilmelding sker til sommer.erik@gmail.com med kopi til info@rullesport.dk. Såfremt der ønskes deltagelse på online møde skal det angives.
Med venlig hilsen
Erik Sommer
Rullesport Danmark Skaterhockey
Økonomisk ansvarlig
sommer.erik@gmail.com
på vegne af skaterhockey sportskomiteen
Kilde
Rullesport Danmarks vedtægter: https://www.rullesport.dk/om-rullesport-danmark/vedtaegter/
Rullesport Danmark skaterhockey: https://www.rullesport.dk/hvad-er-rullesport/skaterhockey/