Gentofte Ravens ubesejret gennem Women European Cup-turneringen
Gentofte Ravens vandt søndag aften Women European Cup i skaterhockey for dameklubhold, som blev afviklet d. 18-20 august 2017 i Rossemaison, Schweiz.
I finalen blev det til en sejr på 3-0 (1-0, 2-0) over turneringens overraskelse – Borehamwood Crusader Queens fra England.
Det var femte gang, at det danske hold, under ledelse af kaptajn Camilla Riis, vandt det europæiske mesterskab i skaterhockey for dameklubhold. Tidligere er det sket i 2001, 2006, 2011 under holdnavnet Vesterbro Starz, samt altså nu i 2016 og 2017 som Gentofte Ravens.
I semifinalen blev det til en sejr på 8-1 (5-0, 3-1) over Crash Eagles Kaarst fra Tyskland.
Øvrige resultater undervejs var en imponerende 19-0 sejr i kvartfinalen mod SHC Bienne Seelanders fra Schweiz, samt sejr i gruppespillet om lørdagen efter først 9-0 over IHC Rothrist fra Schweiz, dernæst 7-1 over Crash Eagles Kaarst fra Tyskland og til sidst uafgjort 1-1 mod SHC Courroux Wolfies fra Schweiz.
Gentofte Ravens gik dermed ubesejret gennem turneringen med en målscore på i alt 47-3.
All Star Team holdet med 3 spillere fra Gentofte Ravens blev det følgende:
Målvogter: #31, Gentofte Ravens, Danmark – Cassandra Repstock-Romme
Udespiller: #13, Spreewolfe, Tyskland – Johanna Korte
Udespiller: #13, Borehamwood Crucaders Queen, England – Amy Mansbridge
Udespiller: #44, Gentofte Ravens, Danmark – Andrea Lanzl
Udespiller: #22, Gentofte Ravens, Danmark – Kira Riepe
Topscorerlisten
1: #44, LANZL Andrea, Gentofte Ravens med 12 mål, 16 assist, 28 point
2: #22, RIEPE Kira, Gentofte Ravens med 15 mål, 8 assist, 23 point
3: #11, RIIS Camilla, Gentofte Ravens med 13 mål, 10 assist, 23 point