06/06/2018 | Nyheder

Flotte danske resultater ved U13 European Cup

Dansk værtskab

Rødovre Red Devils fik en flot 2. plads ved IISHF U13 European Cup i skaterhockey 2018, Stævnet blev afviklet fra 1.-3. juni i Rødovre Stadionhal, med Rødovre Red Devils som værter.

Spænding i kvartfinalen

Både Rødovre og Odense deltog i stævnet, som havde deltagelse af 10 hold fra syv lande. Det blev til en flot 5. plads for Odense, efter en 2-1 sejr over Ash Avalanche fra England. I en ren dansk kvartfinale tabte Odense med 5-7 til Rødovre Red Devils.

Dansk sølv

I semifinalen vandt Rødovre Red Devils med 7-4 (3-1, 4-3) over Zoran Falcons fra Israel, men i finalen blev det til et dansk nederlag på 1-4 (1-1, 0-1, 0-2) mod de forsvarende mestre, Leader 1420 Moscow fra Rusland.

Danskere på All Stars Hold

Der kom to danskere på turneringens All Star-hold, henholdsvis nr. 7 Victor Schmidt fra Rødovre Red Devils, samt nr. 21 Hjalte Kruse Thomsen fra Odense.

Ros til arrangørerne

Stor tak til Rødovre Red Devils for et godt gennemført arrangement. Klubbens mange frivillige gjorde et flot arbejde.

Se mere

Alle kampe blev livestreamet og kan ses her (WEB)

Se resultater m.m. her (WEB)

Share