10/08/2020 | Nyheder

ER I VORES NYE HOVEDSPONSOR?

Løbehjulslandsholdet søger sponsor!

Hvis du er vores nye sponsor, så kontakt Inge Hansen på inge.langebek@youmail.dk.

Sportskomitéen for løbehjul lancerede 3. juli 2020 landsholdet under Rullesport Danmark og søger nu en sponsor.

Som sponsor har I mulighed for at profilere jer som første hovedsponsor på landsholdet i Danmark.

Landsholdet

Landsholdet består af 27 elitekørere fra hele Danmark. Alle udøverne er top motiverede eliteidrætsudøvere, med en meget stor profil på de sociale medier.

Flere af kørerne har mellem 30.000-43.000 følgere på Instagram, med meget stor synlighed og er vant til at profilere deres personlige sponsorer, som er brands og butikker, inden for eget segment.

Landsholdet har en landsholdstræner og en manager og mange frivillige hjælpere.

En sport i vækst

Løbehjulssporten er i eksplosiv vækst, med en tredobling af medlemmer fra 2018 til 2020. Kørerne er fordelt på otte foreninger og indenfor de næste to måneder vokser vi med yderligere tre foreninger, hvorefter antallet af udøvere stiger igen. Sporten er et rigtig godt alternativ til ”E-sport” og foreningssport, som vi kender det.

Konkurrencer

Der afholdes ét officielt Danmarksmesterskab hvert år, og forhåbentlig to officielle kvalifikationer forinden. Der er mange løbehjulskonkurrencer og events rundt om i Danmark i løbet af året. Derudover rejser landsholdskørerne ofte til udlandet for at konkurrere og træne.

Man er i gang med at overveje om løbehjul skal på OL programmet.

Nysgerrig?

Her kan man se lidt om sporten:

rullesport.dk/nyheder/landshold-for-loebehjul/

tv2lorry.dk/greve/ukendt-danmarksmester-15-aarige-hjalte-laver-salto-med-halvanden-skrue-paa-loebehjul

rullesport.dk/nyheder/rullesport-danmark-vaekster-med-73/

Her er et par Instagramprofiler:

@deppeskid @happyhjalte @simzuz

Video fra dette års DM 2020:

youtube.com/watch?v=LJlYVYVyBx4

Dit udbytte som sponsor

Som sponsor får du:

  • En bred og stor reklameprofil på de sociale medier, med det primære fokus på unge følgere mellem 13-20 år
  • Stor reklameværdi for få penge
  • Mulighed for at være hovedsponsor på hele landsholdet, som eneste sponsor, ud over løbernes egne løbehjulsrelateret brands og butik
  • Mulighed for at aftales en 1 eller 2 årig sponsoraftale, gældende fra 1. august 2020
  • Synligt budget og gennemsigtighed af brug af ressourcer

Hvad har vi brug for?

Vi søger en sponsor, der vil støtte os økonomisk, så vi kan:

  • Købe landsholdstøj til 27 kørere + 2 trænere
  • Leje haller til samlinger
  • Rejse til og deltage i udenlandsevents
  • Betale eksterne undervisere
  • Uddanne vores trænere
  • mm.
Share