18/06/2018 | Nyheder

Dansk hold vinder U16 European Cup

I weekenden oplevede vi endnu et stort internationalt resultat for dansk skaterhockey, da Copenhagen Vikings fra Vanløse Rulleskøjteklub vandt IISHF U16 European Cup i skaterhockey. Stævnet blev afviklet d. 16-17 juni 2018 i Düsseldorf, Tyskland.

Lige ved  – og så pletskud

Copenhagen Vikings var også med i finalen i 2017, hvor de endte som nr. 2, men i år gik det altså endnu bedre. Holdet gik ubesejret igennem turneringen med 4 sejre i gruppespillet om lørdagen, samt 3 tætte kampe om søndagen.

Spændende finale

I kvartfinalen mod London Knightz fra England blev det først til en 2-1 sejr, efterfulgt af 7-4 i semifinalen over Zoran Falcons fra Israel, hvor det stod 4-4, med 2 minutter igen af kampen, inden Copenhagen Vikings scorede de afgørende 3 sidste mål.

For andet år i træk stod Copenhagen Vikings i finalen. Hele kampen var Copenhagen Vikings foran, men blev presset hårdt til sidst af modstanderne, inden sejren var på plads. Resultaterne blev 4-3 (3-1, 1-1, 0-1) over SHC Rossemaison fra Schweiz.

Flere danske hold

Odenses stillede også med et hold ved årets U16 European Cup. Holdet ydede en brav indsats og blev nr. 10 i et stævnet præget af et højt og jævnbyrdigt niveau.

All Star holdet

Kasper Larsen kom velfortjent på All Star holdet og blev nr. 2 på topscorerlisten.

Dækning af kampene

Alle kampe blev livestreamet og Copehangen Vikings kampe blev kommenteret af vores ekspert Peter Bjørn.

Find kamprapporter fra alle kampe, resultater og stillinger, All Star holdet, samt topscorelisten her (WEB).

Share