24/12/2021 | Nyheder

Camilla sætter sig præg på alle kampe

ÅRETS FRIVILLIG I SKATERHOCKEY 2021

I år er titlen som ÅRETS FRIVILLIG i Skaterhockey gået til Camilla Riis fra Gentofte Rulleskøjteklub. Indstillingen er indsendt af Erik Sommer, der har skrevet følgende:

Jeg indstiller Camilla Riis som årets frivillig for Skaterhockey.

Camilla Riis er en af de største ildsjæle som findes i Dansk Skaterhockey, samt indenfor international skaterhockey.

Uden hendes engagerede indsats, igennem årtier, havde der ikke været spillet skaterhockey på så højt et niveau, som der er i dag.

Der er ikke nogen kampe, nogen steder, hvor Riis ikke er i stand til at sætte sit præg på spillet – både på og udenfor banen.

Camillas indsats for at samle hold til at spille kampe og lige lave det ekstra – med at holde en madbod, samt kiosk, åben under stævner og holde festlige after partys – er enestående.

Camilla gør et stort arbejde og det anerkendes med titlen ÅRETS FRIVILLIG i Skaterhockey 2021.

Share