Årets Frivillige blev hædret i Horsens
Søndag bød Horsens Rulleskøjteklubs træningsweekend på en speciel fejring, da klubbens bestyrelsesmedlem Anita Bigum blevet kåret som årets frivillige i Rullesport Danmark.
Artikler
Læs “Lokal rulleskøjteklub har årets frivillige” her (WEB)
Læs “Anita kåret som årets frivillige inden for rullesport” her (WEB)
Indstillingen
Indstillingen er indsendt af Anette Paetau, der skriver:
“Jeg vil gerne indstille Anita Bigum fra Horsens rulleskøjte klub.
Klubben blev etableret for et par år siden af en fantastisk træner og ildsjæl Mie Bigum. Med stor hjælp og opbakning fra hendes mand, hendes søster og hendes mor, som er Anita Bigum. Hun har været en del af klubben lige fra den uofficielle spæde start for 4 år siden.
Jeg synes, at klubben kan tilbyde en idrætsgren for ungerne, hvor de ikke skal presses ind i en ramme. Min datter ville ikke trives med at gå til mange af de almindelig og ofte meget store sportsgrene, hvor træneren bestemmer, hvem der skal spille kamp i weekenden, og hvor man ofte bliver målt i forhold til hinanden kunnen, og når jeg taler med andre forældre, hører jeg ofte det samme.
Klubben har en super god ånd og energi, og jeg tror at dette først og fremmest skyldes Anitas store engagement i klubben. Hun er med til alle træningerne og bakker både træneren og løberne op. Hun er med til alle stævner, og glæder sig helhjertet over hver eneste løber. Og senest har hun været med til træningsseminar en hel weekend i Næstved. Her går hun og har et øje på alle løberne og deres velbefindende.
I efteråret var hun med til at skabe klubbens første stævne. Og med hendes positive og anerkendende tilgang til alting, er hun en stor del af grunden til at det lykkedes. Et stævne som var super for klubben og dens løbere, hvor mange prøvede at deltage i stævne for første gang.
Så jeg synes Horsens rulleskøjte klub, er et super godt tilbud, som er kommet godt fra start, og som ville have stor glæde af at vinde prisen. Jeg ved at klubbens ildsjæle ville kunne bruge opmærksomheden til at kommer bredere ud, til glæde gør dem som gerne vil dyrke en lidt anderledes idrætsgren.”
Anita modtog, sammen med indstillingen, en fin æske chokolade og blomster.
Årets Frivillige 2018
Vil du indstille en frivillig fra din klub til at modtage titlen som Årets Frivillig 2018, så send en nominering til info@rullesport.dk. Nomineringen skal indeholde informationer om den indstillede (navn, klub, begrundelse, foto) og dine kontaktinformationer.