02/08/2018 | Begivenheder

VARK skatecamp 2018

Vallensbæk Rulleskøjteklub (VARK) inviterer til skatecamp for børn og voksne på alle niveauer fra torsdag d. 2. august til søndag d. 5. august 2018.

Her kan du få sportslige udfordringer og samtidig have det hyggeligt med nye og ”gamle” rullere.

Der bliver knald på!

VARK Skatecamp tilbyder

  • 4 dages ophold med overnatning fra torsdag til søndag
  • VARK Camp T-shirt (ved tilmelding senest d. 15/6)
  • Gratis deltagelse i VARK Maraton, eller mini-stævne på banen
  • Træning på vores 400 meter store bane, og andre gode idrætsfaciliteter
  • Undervisning af kvalificerede trænere, der sikrer dig sportslig udvikling, hvad enten du er begynder, rutineret eller eliteløber
  • Sund mad 3 gange dagligt, plus mellemmåltider
  • Masser af socialt samvær
  • Gratis udlån af skøjter (begrænset antal)
  • Masser af sjove aktiviteter – fuld fart på fra morgen til aften.

Info

Campen afholdes i Vallensbæk Idrætscenter med overnatning og bespisning på Vallensbæk Skole.

Vallensbæk Idrætscenter: Idræts Alle 2, 2625 Vallensbæk.

Vallensbæk Skole: Idræts Alle 5, 2625 Vallensbæk.

Vil du vide mere, så se hjemmesiden (WEB), se begivenheden på Facebook, hvor du finder foreløbig deltagerliste, foreløbigt program, mm. eller kontakt VARK på vark@vark.dk.

Overnatning

Overnatning er primært udendørs, og du har mulighed for at låne et lille telt (begrænset antal) eller for at opstille egen campingvogn, dog uden tilslutning til vand.

Indendørs er der plads til 80 overnattende på Vallensbæk Skole (medbring selv liggeunderlag/luftmadras). Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet ved ankomst til skolen.

Deltagerpris

  • Voksen, hele campen: kr. 1025,-
  • Voksen, kun weekend: kr. 650,-
  • Børn, hele campen: kr 825,-
  • Børn, kun weekend: kr. 550,-
  • Børn under 3 år er gratis

Deltagere yngre end 11 år skal have en myndig ledsager med på campen.

Tilmelding

Tilmelding foregår ved at sende en mail til vark@vark.dk med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Alder
  • Klub
  • Ønsket t-shirt-størrelse
  • Navn på myndig ledsager (kun for deltagere på 10 år og derunder)
  • Kontaktperson i nødstilfælde
  • Angivelse af, om du deltager på hele campen, eller kun i weekenden
  • Evt. gængse fødevareallergier*

Din tilmelding er først gyldig, når du har overført det relevante beløb til VARKs konto i Jyske Bank: 6610 2579 934
*OBS: Er du vegetar, veganer eller multiallergiker, skal du selv at medbringe fornødne særlige fødevarer.

Invitationen

Se hele invitationen her (PDF).

Share