25/08/2019 | Begivenheder

Rullesportsdagen’19

Den 25. august 2019 afholder Rullefabrikken for fjerde gang Rullesportsdagen for børn og unge. Dagen byder på rulleskøjteløb og løb for løbehjul + løbecykel. Der er udfordringer og sjov for børn og unge på alle niveauer – fra begyndere til øvede.

Tilmelding

Tilmeldingen foregår på www.sporti.dk/rullesportsdagen. Du kan logge ind med din Facebook-profil eller oprette en profil på siden. Det tager kun et øjeblik og så er tilmeldingen på plads!

Ruten

Løbene bliver afviklet på en afspærret rundstrækning, så deltagerne kan koncentrere sig om løbene og ikke skal tænke på trafikken. En runde er 700 meter lang og start/mål ligger ved Kulturhuset Kilden på Nygårds Plads, tæt ved Brøndbyøster S-tog Station.

Hvem vinder?

Ved Rullesportsdagen kårer vi en vinder af hvert løb. På resultatlisterne deler vi deltagerne op i køn og aldersgrupper:

  • Piger og drenge
  • 0-7 år, 8-11 år og 12-15 år.

Det betyder, at selvom alle kører samtidig, så konkurrerer de yngste ikke mod de ældste, og piger ikke mod drenge.

Åben gruppe og gruppe for taltenttruppen

NYT! I 2019 deler vi rulleskøjteløberne i to grupper (åben for alle/national talenttrup), så alle får en endnu bedre oplevelse.

Løbene

Rulleskøjteløb (0-15 år) er for alle børn og unge og denne gruppe deltager i to løb:

  • 1 runde på rulleskøjter
  • 5 runder på rulleskøjter

Løb for løbehjul (0-15 år) og løbecykel (0-7 år) køres samtidig og er for alle børn og unge:

  • 1 runde på løbehjul og løbecykel

Forhindringsbanen (0-99 år) er åben fra kl. 11.30-13.30 på P-pladsen ved FitnessWorld.

Talenttrupløb på rulleskøjter er for de børn og unge, der er på den nationale talenttrup.

Program

10.00: Løbsområdet og hoppeborgen åbner
11.00: Opstilling til første løb
11.10: 1 runde på rulleskøjter
11.30: Forhindringsbanen og skattejagten åbner
11.30: 3 runder talenttrupløb
11.50: 1 runde på løbehjul og løbecykel
12.10: 1 runde talenttrupløb
12.25: 5 runder på rulleskøjter
13.15: 100 m talenttrupløb
13.40: Målet lukker
13.40: Rulleskøjteopvisning
14.00: Medaljeoverrækkelser

(Ændringer i programmet kan forekomme)

Pris

Rullesportsdagen er for alle og derfor holder vi prisen nede ved at bruge frivillige på alle poster og ved at samarbejde med kommunen på mange områder. Herunder fremgår priserne for at deltage i Rullesportsdagen (inklusiv chip og startnummer).

Pris ved online tilmelding via SPORTI senest 24. august
Løbehjul/løbecykel kr. 50,-
Rulleskøjteløb kr. 75,-
Rulleskøjteløb + løbehjul/løbecykel kr. 100,-

Pris ved eftertilmelding på dagen
Løbehjul/løbecykel kr. 75,-
Rulleskøjteløb kr. 100,-
Rulleskøjteløb + løbehjul/løbecykel kr. 125,-

Hvem kan være med?

Børn og unge
Rullesportsdagen er for alle børn og unge op til og med 15 år, født i 2004 eller senere.

Rulleskøjter
Alle typer rulleskøjter er tilladt i rulleskøjteløbene – både inliners og side-by-side.

Løbehjul
Alle løbehjul med en max. hjulstørrelse på 14,5 cm kan deltage.

Løbecykler
Alle løbecykler uden motor kan deltage. Deltagerne i denne kategori må være op til og med syv år.

Hvad med præmierne?

Deltagermedaljer
Alle der deltager i Rullesportsdagen får en fin medalje, så du kan huske at du var med.

Placeringsmedaljer
I hvert løb er der medaljer til de 3 hurtigste drenge og piger i aldersgrupperne 0-7 år, 8-11 år og 12-15 år.

Lodtrækningspræmier
Vi har en del lodtrækningspræmier fra vores flinke sponsorer. Når du henter dit startnummer, kan du se om du har vundet.

Tilmelding

Tilmeldingen foregår på www.sporti.dk/rullesportsdagen. Du kan logge ind med din Facebook-profil eller oprette en profil på siden. Det tager kun et øjeblik og så er tilmeldingen på plads!

Læs mere på www.rullesportsdagen.dk

Share