28/04/2023 | Begivenheder

Rullesport Danmark tur til Gross-Gerau

Sportskomiteen for Fitness & Speed under Rullesport Danmark (RD) arrangerer igen i år bustur til Gross-Gerau i Tyskland. Internationales Speedskating-Kriterium, 28.-30. april 2023.

Gross-Gerau ligger lige syd for Frankfurt, hvor der afholdes det 44. International Speedskating-Kriterium. Konkurrencen i stævnet er velegnet for alle niveauer, dog fra øvet til elite. Typisk er der omkring 20-40 løbere i hver kategori med både A, B og C finale.

Der løbes primært på en 304 meter flad asfalt bane, måske vil der også blive kørt løb på klubbens 200 meter Vesmarco bane.

Koncept for busture til udlandet

RD sender trænere med, som vil sørge for coaching af løberne. På turene medtages telte, som bruges til ophold af alle deltager. På turene deltager bruttotrup- og/eller talenttruptrænere.

Forældre/supportere

Vi ser meget gerne, at forældre/supportere tager med på turen og påtager sig mindre praktiske opgaver, såsom at hjælpe med opstilling af telte, indkøb af mad (lokalt supermarked), trøste løbere med småskrammer, opbevare penge for de mindste, stå for udlevering af miniforplejning mellem hovedmåltider osv. Budgettet for turene tillader desværre ikke, at der ydes økonomisk kompensation til medhjælpende forældre/supportere.

Fælles for alle gælder

Da vi afgår fra Danmark i løbet af torsdagen, vil der være behov for at alle medbringer lidt morgenmad, som kan indtages på turen.

Der skal lidt lommepenge med på turen og egne udgifter er typisk til et måltid på hjemrejse og småudgifter efter eget valg, såsom snack, sodavand, toast, kaffe o. lign.

Til stævnet er der mange boder der sælger alt til rulleskøjtesporten, der vil være mulighed for at købe hjul, dragter, udstyr m.m.

Det er et krav fra RD til buskørsel, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Overnatning foregår i en sportshal, så husk luftmadras/liggeunderlag, sovepose og skiftetøj.

Forbehold

Der tages forbehold for ændringer i turen.

Værge

Børn, under 18 år, som ikke er ledsaget af forældre, skal ved tilmeldingen give oplysning om værge, som i tilfælde af uheld kan ledsage løberen på hospital og ved eventuelt egen hjemtransport. Oplysning om løberens værge skal medsendes tilmeldingen. HUSK at værgen skal også tilmeldes turen.

Forsikring

Alle deltagere og ledere er på turen er omfattet af en idrætsrejseforsikring, som bl.a. indbefatter hjemtransport i tilfælde af uheld. Husk pas og både det gule- og blå sygesikringskort.

Læs mere på RD-hjemmeside: Gratis forsikringer – Rullesport Danmark

Aflysning m.m.

Generelt vil ture med for få deltagere blive aflyst umiddelbart efter tilmeldingsfristen, da turene så ikke hænger sammen økonomisk.

Om turen til Gross-Gerau

Afgang torsdag den 27. april 2023 kl. 20:00 fra Høje-Taastrup station. Herfra kører bussen til Næstved med opsamling ved Næstved Kaserne. Herfra udrejse over Rødby.

Hjemkomst mandag morgen den 1. maj med afsætning i modsat rækkefølge, hvor vi regner med at være på Høje-Taastrup station senest klokken 10:00.

OBS! Vi tager forbehold for ændringer i afrejsetiderne.

Distancer og klasseopdeling kan ses på arrangørens hjemmeside:

https://speedskater-kriterium.de/en/kriterium/kriterium-2023

Tilmelding til stævnet

Løberne skal selv oprette en profil og tilmelde sig stævnet på European cuppens hjemmeside.

Det gøres på https://europeancupinline.eu/race/race.php?id=58

OBS! Du er selv ansvarlig for at indbetale stævnegebyret (Bemærk! Prisen stiger den 17. april 2023)

Løber fra Bruttotruppen og Minicamp kan/skal tilmelde sig som Inlineteam Denmark

Løber fra Talenttruppen kan/skal tilmelde sig som Talentteam Denmark (dette gælder også løber som ikke er bruttotruppen eller talenttruppen)

 

Fra Cadet og ældre vil det være en god ide at tilmelde sig Sprint Cup.

Tilmeld til Rullesport turen

Tilmelding på mail til Lars Mødekjær, lm30526066@gmail.com.

Tilmeldingsfrist: søndag den 5. marts 2023 kl. 23:00, gerne før af hensyn til reservation af bus & chauffører.

Ved tilmelding skal oplyses: Efternavn, fornavn, fødselsår, klub, mailadresse, telefonnummer, egnen transport eller bussen (samt opsamlingssted) og værge (for alle under 18 år).
Forældre må gerne udelade fødselsår.

Pris

Sportskomiteen for Fitness & Speed under RD har besluttet at give tilskud til turen.

Deltagelse i busturen:

Prisen for turene for alle er 1150,00 kr. (inkl. bustur)

Deltagelse uden transport:

Prisen for turene for alle er 500,00 kr. (egen ansvar for transport)

RD forbeholder os retten til at hæve prisen med indtil 100,00 kr./tur ved få tilmeldinger.

Prisen er inklusiv alle primære udgifter: (transport), overnatning, morgenmad (lørdag og søndag), 2 x hovedmåltid (fredag og lørdag), frokost og miniforplejning ved banen (fredag, lørdag og søndag). De 2 gange morgenmad og de to hovedmåltider indtages på en lokal kro.

Opkrævning for turene sker klubvis efter tilmeldingsfrist eller direkte. Tilmelding er bindende.

Yderligere oplysninger

Lars Mødekjær, lm30526066@gmail.com ellers er du velkommen til at ringe på 3052 6066.

Share