17/11/2018 | Begivenheder

Pokal DM i skaterhockey

Pokal DM i skaterhockey afholdes lørdag d. 17. november 2018. Der spilles indendørs i Gentofte Rulleskøjtehal.

Der spilles om titlen som Pokal DM vindere, men ikke kvalifikation til IISHF European Cup Mesterskaber i 2019, som Men European Cup eller Men Challenge Cup.

Deltagere

Alle hold må deltage, uagtet om de har spillet 1., 2. eller 3. division (eller Old Boys og A-stævner).
Kombinationshold vil være tilladt, men har ikke mulighed for at vinde titlen. Egentlig er det jo blot et forsøg på at få arrangeret noget mere hockey.
Alle spillere skal have licens.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest mandag d. 29. oktober 2018.
Eftertilmeldinger modtages kun i begrænset omfang.
Tilmelding sker til turneringsafvikler Erik Sommer på mail sommer.erik@gmail.com.

Antal hold

Stævnet gennemføres såfremt der er mindst to tilmeldte hold og der er plads til max. otte hold.

Kombinationshold

Kombinationshold kan deltage, men har ikke mulighed for at vinde titlen som Pokal DM mestre. Alle spillere på et kombinationshold skal have en gyldig licens for sæsonen 2018.

Fakturering for deltagelse sker til den klub som tilmelder kombinationsholdet.

Deltagergebyr

Pris pr. hold ved tilmelding inden tilmeldingsfristen: kr. 1.600,-
Pris pr. hold ved tilmeldinger efter tilmeldingsfristen: kr. 2.000,-

Bemærk! Såfremt der deltager et begrænset antal hold ved stævnet (defineret som 2 eller 3 hold), vil prisen blive reguleret til kr. 450,- pr. kamp, afhængig af spilletiden (normal spilletid 3×15 minutter).

Holddokument

Der laves et holddokument for alle deltagende hold, som tilsendes de deltagende hold.

Officials

Hvert hold skal stille med en official til hver kamp. Der skal altså være en official fra hvert hold til hver kamp.

De pågældende personer skal være tidtagere, styre udvisninger, samt udfylde kamprapporter. Hvis et hold ikke stiller med official, vil der blive givet bøde jf. den gældende takst i skaterhockeyreglementet (bødetaksten, som fremgår af reglementet, er baseret på en kamp med 3×15 minutter og bøder ved stævnet vil blive reguleret i henhold til dette).

Hvis holdene ønsker at bytte indbyrdes, er det deres eget ansvar. Det er ikke gyldig grund, at modstanderen kan klare official-opgaven for begge hold. Fravær vil blive registreret som bøde-grundlag.

Dommere

Rullesport Danmark vil forsøge at skaffe det nødvendige antal dommere til at afvikle kampene. Men hvert hold anmodes om at bidrage aktivt med at stille en eller flere dommere til rådighed for stævnet. Rullesport Danmark forbeholder sig derfor retten til at opkræve gebyr for manglende dømte kampe jf. den gældende takst i skaterhockeyreglementet (bødetaksten, som fremgår af reglementet, er baseret på en kamp med 3×15 minutter og bøder ved stævnet vil blive reguleret i henhold til dette).

Omklædning

Der kan arrangeres omklædning og bad i stadionbygningen på Gentofte Sportspark og/eller i Gentofte Hallen. Det er de åbne omklædningsrum, som kan anvendes, som i Gentofte Hallen er 45+46 for mænd, samt 43+44 for kvinder. Åbningstiden i Gentofte Hallen (i perioden 1. oktober til 31. marts er i weekenden kl. 8-21.

Overnatningsmuligheder

Der henvises til offentlige overnatningssteder i hovedstadsområdet.

Skaterhockeyreglementet

Skaterhockeyreglementet findes her (WEB).

Turneringsafvikler

Erik Sommer, sommer.erik@gmail.com, mobil 41 17 35 82, i samarbejde med Jesper Hansen, Hansenjesper@outlook.com.

Foto: Ian Nielsen

Share