Junior DM Skaterhockey i U9, U11 og U13 og divisionskampe
Hermed inviteres til Junior DM i skaterhockey i U9, U 11 og U13 og divisionskampe d. 15.+16. juni i Gentofte Rulleskøjtehal.
Datoer
- Divisionskampe bliver placeret lørdag 15. juni, samt søndag 16. juni, hvor der er ledig tid.
- For U9 DM som udgangspunkt påtænkes lørdag den 15. juni 2019 anvendt.
- For U11 DM som udgangspunkt påtænkes lørdag den 15. juni 2019 anvendt.
- For U13 DM som udgangspunkt påtænkes søndag den 16. juni 2019 anvendt
Der afvikles kampe, såfremt mindst to hold har tilmeldt sig.
Tilmelding
Ved tilmelding skal angives om der er villighed til at spille begge dage. Af hensyn til evt. unionssamlinger i ishockey, samt hold der kommer fra Vest for Storebælt, forsøger vi at være fleksible.
Tilmeldingsfrist hurtigst muligt og senest mandag d. 3. juni 2019.
Årgange
U9 DM
- U9 som ikke er fyldt 9 år ved årets udgang dvs. max 8 år (årgange 2009-2010-2011).
- Piger må spille 1 år længere end drengene dvs. årgang 2012 må være med i U9.
- Yngre spillere må kun være med, såfremt Rullesport Danmark Skaterhockey giver en dispensation.
U11
- U11 som ikke er fyldt 11 år ved årets udgang dvs. max 10 år (årgange 2007-2008-2009).
- Piger må spille 1 år længere end drengene dvs. årgang 2010 må være med i U10.
- Yngre spillere må kun være med, såfremt Rullesport Danmark Skaterhockey giver en dispensation.
U13
- U13 som ikke er fyldt 13 år ved årets udgang dvs. max 12 år (årgange 2005-2006-2007).
- Piger må spille 1 år længere end drengene dvs. årgang 2008 må være med i U13.
- Et hold eller spillere må gerne deltage i en aldersgruppe over deres egen, så U11 er velkommen til at deltage.
Division
- Niveau 1: Kvalifikation til European Cup inkl. Herre D
- Niveau 2: Ikke kvalifikation til European Cup. Det er fx med 2 divisionsmesterskab som afslutning.
- Niveau 3: Hyggehold (uden taklinger). Blandede hold accepteres.
Man kan kun deltage i et niveau.
Licens
Der er i 2019 blevet indført et nyt licenssystem, som skal overholdes.
Licens for skaterhockey er påkrævet for at spille skaterhockeykampe. Alle licenser bliver nulstillet hvert år 1. januar. Har du haft licens tidligere, skal den genaktiveres.
Det er nu jeres eget ansvar at gå ind og aktiverer jeres licens og der kan kun købes en licens ad gangen.
Licensen skal betales, inden du kan deltage i en kamp eller bliver skrevet på et holddokument til nationale, samt internationale kampe.
Licensen købes online og prisen er kr. 150,- for hele sæsonen. Licensnummer vil fremgå af ordrebekræftelsen.
Køb licens her! eller på Rullesport Danmarks hjemmeside (WEB).
Klubkrav
Alle hold, som deltager i skaterhockey DM, skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark. Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, hjælper vi med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem. Hvis du er i tvivl om din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark, så tag kontakt til os. Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub.
Der må gerne laves kombineret hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv skaterhockeylicens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cup.
Banen i Gentofte
Mesterskaberne afholdes i Gentofte Rullehockeyhal (sort hal med grønne skodder) på en indendørs 20×40 meter bane.
Hallen er placeret syd for skaterbanen og nord for den store Gentofte Hal. Nærmeste S-togs station er Jægersborg, som ligger indenfor kort afstand. Det er den sorte hal lige ved Lyngbymotorvej afkørslen.
Adressen er Ved Stadion 16, 2820 Gentofte.
Praktiske forhold
Omklædning sker omkring banen og der vil være opsat markeringer for hvor de enkelte hold kan opbevare deres udstyr på bænke i hallen.
Der er ikke mulighed for bad i rulleskøjtehallen, men badefaciliteter findes i Gentofte Sportspark (normalt omklædningsrum 2 og 6). Spørgsmål omkring brugen af omklædningsrum skal rettes til stadionvagten.
Regler for skaterhockey
Der spilles efter det internationale regelsæt for skaterhockey, som kan downloades fra det internationale forbunds IISHF’s hjemmeside (WEB).
Der spilles med fire udespillere og én målmand, uden nogen offside regler. Kropskontakt er tilladt, dog kun så længe spilleren er i besiddelse af bolden.
Såfremt kampen er endt uafgjort, spilles der fem minutter forlænget spilletid med golden goal med tre mod tre udespillere. Ved uafgjort efter forlænget spilletid er der straffeslag med fem skud til hvert hold.
Kvalificeringsturnering
Junior DM i skaterhockey er kvalifikationsturneringen til deltagelse ved det internationale forbunds IISHF European Cup for klubhold i 2020. Turnering afvikles i U13, U16, samt U19 rækken.
Nr. 1 ved DM for U13, U16, samt U19, kvalificerer sig til at repræsentere Danmark ved European Cup for klubhold i 2020. Turneringen arrangeres af det internationale inline skaterhockey forbund IISHF.
Nr. 2 ved DM for U13, U16, samt U19, vil få en reserveplads, som giver deltagelse, såfremt der måtte være ledige pladser til European Cup.
Kombinationshold
Der må gerne laves kombineret hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv juniorlicens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cup.
Deltagergebyr
Der er et deltagergebyr ved DM på kr. 400,- pr. deltagende hold. Deltagergebyret går til præmier og medaljer, samt udgifter til dommere og officials.
Der kommer snarest et link til betaling af deltagergebyret.
Tilmelding
Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Skaterhockeys Turneringsafvikler på e-mail sommer.erik@gmail.com.
Rejsedokument/holdskema
Hvert hold skal udfylde og betale for et rejsedokument/holdskema, med angivelse af alle deres spillere. Husk at uploade det færdige rejsedokument/holdskema og angiv stævne, klub- samt holdnavn.
Bemærk at prisen afhænger af hvornår rejsedokumentet afleveres. Hvert rejsedokument koster et gebyr.
Hent Rejsedokumentet her! (WEB)
Upload og betal for Rejsedokumentet her! (WEB)
Turneringsprogram
Turneringsprogrammet offentliggøres, når antallet af tilmeldte hold er fastlagt, efter tilmeldingsfristen.
Der spilles i en række, såfremt der er mindst to deltagende hold.
Turneringsledelse
Rullesport Danmark Skaterhockey står for afviklingen af stævnerne i samarbejde med Gentofte Rulleskøjteklub. Skriv til sommer.erik@gmail.com.