Junior 8-10-13 DM Skaterhockey 2024
TID OG STED
Copenhagen Vikings Rødovre udsender i samarbejde med Rullesport Danmark, hermed en fælles invitation til Junior DM skaterhockey i de følgende rækker U8, U10, U13 indendørs i Rødovre Skaterhockeyhal. Mesterskaberne afvikles i weekenden den 25. og 26. Maj 2024.
KAMPPTROGRAM
KAMPAFVIKLING
Der spilles 1½ minut, hvorefter tiden stoppes og der skiftes spillere på banen.
En sejr giver 1 point, uanset målscoren.
Hvis begge hold har vundet en kamp hver efter ordinær tid i kamp 2, er der overtid umiddelbart efter. Overtid er 3 minutter og goalden goal. Herefter afvikles straffeslag.
MINDST 2 HOLD
Stævnerne afholdes såfremt mindst to hold ønsker at deltage. Hvis der er mindst to hold i en årgang, så spilles der om DM, samt den danske plads til (U13) IISHF-mesterskaberne i 2025.
Hvis der kun er ét hold, som tilmelder sig, så får dette hold pladsen til planlagte IISHF-mesterskabet i 2025.
Alderskrav
U13: Ikke fyldt 13 år ved årets udgang dvs. 2012 og yngre. Pigespillere fra 2011 og yngre.
U10: Ikke fyldt 10 år ved årets udgang dvs. 2015 og yngre. Pigespillere fra 2014 og yngre.
U8: Ikke fyldt 8 år ved årets udgang dvs. 2017 og yngre. Pigespillere fra 2016 og yngre.
Tilmelding
Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Turneringsafvikler til thomaswiatr31@gmail.com for hvert enkelt mesterskab.
Deadline for tilmelding
Deadline for tilmelding er lørdag den 4. maj 2023.
Turneringsprogrammet offentliggøres når antallet af tilmeldte hold er fastlagt efter tilmeldingsfristen.
Turneringsprogrammet vil afhænge af antal deltagende hold, og dermed kan det være, at der kun spilles en af de to dage.
Betaling
Der er et deltagergebyr ved DM på ca. 750 kr. per deltagende hold.
Information til betaling, samt det præcise beløb, fremsendes, når de tilmeldte hold er kendt.
Licens
Alle hold skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark, og alle spillere skal have en gyldig skaterhockey licens for sæsonen 2024. Hvis man har haft licens tidligere, så skal den genaktiveres.
Holdskema
Hvert hold skal udfylde et holdskema i WORD eller EXEL, med angivelse af alle deres spilleres fulde navn, spillerlicensnummer og position, og vedhæfte dokumentet sammen med betalingen, når betalingen er aftalt efter deadline 4.maj 2024.
Banen i Rødovre
Mesterskaberne afholdes i Rødovre Skaterhockeyhal på en indendørs 20×40 meter bane.
Adressen er Korsdalsvej 100, 2610 Rødovre.
Praktiske forhold
- Der er mulighed for bad i skaterhockeyhallen.
- Omklædning sker omkring banen.
- Der vil være opsat markeringer for de enkelte hold hvor de kan opbevare deres udstyr i hallen.
Regler for skaterhockey
Der spilles efter det internationale regelsæt for skaterhockey, som kan downloades fra det internationale forbund IISHFs hjemmeside www.iishf.com.
Der spilles med fire udespillere og én målmand, uden nogen offside regler.
Kropskontakt er tilladt for U13, dog kun så længe, at spilleren er i besiddelse af bolden.
I U8 og U10 rækken spilles der dog uden taklinger (som straffes med udvisning).
Såfremt der skal findes en vinder, og kampen er endt uafgjort, så spilles der fem minutter forlænget spilletid, med Golden Goal og 3 mod 3 udespillere. Ved uafgjort efter forlænget spilletid er der straffeslag med fem skud til hvert hold.
Klubkrav
Alle hold som deltager i skaterhockey DM skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark. Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, så hjælper vi med etableringen af en ny klub.
Det koster ikke noget som klub at være medlem. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark, så tag kontakt til os. Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub.
Der må godt laves kombinerede hold, men en spiller kan kun spille for ét hold, og skal have en aktiv skaterhockey licens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere
Danmark ved European Cup.
Licens
Der blev i 2019 blevet indført et nyt licenssystem, som skal overholdes. Det er nu den enkelte spiller, som selv skal betale for sin licens og angive sin klubtilknytning.
Licensnummeret genereres hvert år fremover som et unikt nummer hvert år, der fremgår af den kvittering, som modtages ved betaling. Referencenummeret på kvitteringen er licensnummeret.
Licens for skaterhockey er påkrævet for at spille skaterhockeykampe. Alle licenser bliver nulstillet hvert år 1. januar, så alle spillere skal have betalt for deres licens inden de deltager i en kamp eller bliver skrevet på et holddokument til nationale samt internationale kampe. Licensen købes online.
Prisen for licens er 160 kr. for hele sæsonen. Der kan kun købes en licens ad gangen – spillernes licensnummer vil fremgå af ordrebekræftelsen. Det er nu jeres eget ansvar at gå ind og aktivere jeres licens.
European Cup
Junior DM i skaterhockey er kvalifikationsturneringen til deltagelse ved det internationale forbunds IISHF European Cup for klubhold i 2024, der pt. afvikles i U13, U16 og U19 rækken.
Der må godt laves kombinerede hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv juniorlicens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cup.
Nr. 1 ved DM for U13 kvalificerer sig til at repræsentere Danmark ved European Cup for klubhold i 2025, der arrangeres af det internationale inline skaterhockey forbund IISHF.
Nr. 2 for U13 vil få en reserveplads, som giver deltagelse, såfremt der måtte være ledige pladser til European Cup.