Indkaldelse til Roller Derby årsmøde 2024
Vi inviterer hermed alle Roller Derby klubber og deres medlemmer til Roller Derby sportskomitéens årsmøde lørdag d. 5. oktober fra kl. 16:00.
Årsmødet vil foregå i forlængelse af en scrimmage afholdt af O-Town Roller Derby, og vi vil spise sammen under mødet.
Adresse
Mødet bliver holdt på Moseskovvej 49, 5230 Odense.
Dagsorden
- Valg af ordstyrer og referent
- Valg af stemmetællere
- Godkendelse af fuldmagter
- Beretning fra sportskomitéen
- Behandling af indkomne forslag
- Valg til sportskomitéen:
- Formand/forperson (2 år, i lige år)
- Økonomiansvarlig (2 år, i ulige år)
- Komitémedlem (2 år, i lige år)
- Komitémedlem (2 år, i ulige år)
- evt. Komitémedlem (2 år, i lige år)
- evt. Komitémedlem (2 år, i ulige år)
- Suppleant (1 år)
- evt. suppleant (1 år)
- Eventuelt.
Valg til sportskomitéen
– Alle medlemmer af en Roller Derby klub kan stille op til sportskomitéen. Ønsker man at stille op til en rolle i komiteen kan man sende en e-mail eller stille op på dagen.
– Det er forpersonen fra hver klub, der har stemmeret. Hvis vedkommende ikke kan møde op, kan de overlevere en fuldmagt via e-mail.
– Medlemmer af sportskomitéen har forskellige arbejdsopgaver fordelt imellem sig. Opgaverne som sportskomitéen varetager omhandler DM, samarbejde med DIF, og at fremme Roller Derby som sportsgren.
– Fuldmagt og opstillinger sendes til rollerderby@rullesport.dk.
Indkomne forslag
Ønsker man at stille et forslag skal vi modtage forslaget senest d. 3. oktober kl. 12:00 via e-mail: rollerderby@rullesport.dk
Vi håber på at se så mange af jer som muligt.
Med venlig hilsen
Sportskomitéen for Roller Derby