Indkaldelse til årsmøde i sportskomitéen for Skateboard 2023
Sportskomitéen for Skateboard inviterer til årsmøde lørdag d. 11. november 2023, kl. 16 til 19, hvorefter der er mad, session og en solid gang Game of Skate i Copenhagen Skatepark!
Overskriften for årsmødet er “Mere værdi for danske skateboardere”. Vi ønsker at booste vores sportskomité-medlemstal med flere af jer, der brænder for samskabelse af endnu flere værdifulde tiltag i Danmark!
Mødet afholdes på B!NGS hos PL & Partners A/), Vesterbrogade 149, Bygning 12, 2. sal, 1620 København. Og for dem som er forhindret i at være med fysisk, så er der mulighed for at være med online på: meet.google.com/nzf-grct-jur
BONUS: Forud for mødet, fra kl. 13-16, er der Info & Planlægningsmøde omkring Skateboard Festival 2024🎉. Det bliver det helt store her i 2024🎉. Her er det bare med at møde op! eller være med online på linket her: meet.google.com/qhi-qfdt-ecp
Rejsegodtgørelse er mulig! Vi støtter biler hvor I gør hvad I kan for at fylde dem op.
Dagsorden for årsmødet i sportskomitéen for Skateboard
- Inspirationsoplæg
- Velkomst og intention for årsmødet
- Valg af ordstyrer og referent
- Valg af stemmetællere
- Godkendelse af fuldmagter
- Beretning fra sportskomitéen
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af sportskomitémedlemmer
- Eventuelt – ideer, diskussioner og andet.
Forslag
Forslag der ønskes behandlet på årsmødet skal være sportskomitéen i hænde 14 dage før årsmødet afholdes. Forslag kan sendes til carlos@bigheartskateboarding.com. 8 dage før årsmødet udsendes indkomne forslag mm. fra sportskomitéen.
Valg
På valg til sportskomitéen er Carlos Veloso-Strange (formand), Rune Glifberg, Rasmus Lolholm (bestyrelsesmedlem). Sportskomitémedlemmer vælges for en 2-årig periode.
Sportskomitémedlemmerne har ikke stemmeret på årsmødet, medmindre de er repræsentant for en forening/klub.
Hver forening/klub har én stemme. Det er muligt at stemme og deltage i diskussioner, selvom man er med online – vi opfordrer dog alle til at deltage fysisk!
Hvis foreningens formand er forhindret i at møde op (fysisk eller online), kan andet medlem af foreningen/klubben møde med fuldmagt.
Vi glæder os til at bruge nogle gode timer sammen med jer!
Carlos de Bennic Veloso-Strange
Formand for sportskomitéen for Skateboard / Rullesport Danmark