13/09/2020 | Begivenheder

Hel- og halvmaraton på tid med fart-guide

Savner du en rulletur? Er dit yndlingsløb blevet aflyst? Trænger du til at røre dine rullehjul?

Rulnord og Rolling Vikings arrangerer rulledag på Flyvestation Værløse med fællesture med høj puls og uden konkurrence.

Dagen tilbyder hel- og halvmaraton i gruppe bag en ”pacer”. Paceren sikrer, at I som gruppe holder en bestemt gennemsnitsfart.

Arrangementet afholdes på Flyvestation Værløse, Sandet 2, 3500 Værløse.

Vælg mellem disse grupper

  • Maraton i grupper med 28km/t eller 23 km/t
  • Halvmaraton i grupper med 23 km/t eller 18 km/t
  • Halvmaraton på side-by-side
  • Turistrundvisning med ca. 15 km/t

Målgruppe

Alle er velkomne uanset om du er i klub eller ej.

Du kan starte i én gruppe, og kan du ikke følge hastigheden, er du velkommen til at ”falde tilbage” til den næste gruppe.

Tilmelding

Der er ingen formel tilmelding. Hvis vi bliver ”for mange” i forhold til reglerne for forsamling, bryder vi de store grupper op i mindre grupper.

Pris for at deltage

Det er helt gratis at deltage.

Service på dagen

  • Salg af vandflasker
  • Adgang til toiletbygningen ved hangar 2
  • Adgang til udstilling af kampfly i hangar 2
  • Køb af rulleskøjteudstyr fra Topskate.dk på pladsen
  • Fotografer

Dagens program

Kl 10.00 Fremmøde, KUN Marathon ved Hangar 2.
Find din gruppe. Klæd om i bilen eller hjemmefra.

Kl 10.15 START helmaraton i 2-3 hastigheder

Kl 10.30 Fremmøde, KUN HALV-marathon ved Hangar 2
Find din gruppe. Klæd om i bilen eller hjemmefra.

Kl 10.45 START halvmaraton i 2-3 hastigheder

Kl 12.30?? Turistrundvisning på rulleskøjter (max. 30 deltagere)
Hastighed ca. 15km/t (rundtur på Flyvestationen med guide, der fortæller lidt om områdets historie, nutidige brug og fremtidsplanerne).

Coronaretningslinjer!

– Benyt mundbind foran Hangar 2

– Ingen omklædningsrum

– Ingen grupper over 100 deltagere

– Ensrettet rundgang I flymuseet

– Turistturen har max 30 deltagere

– Husk mundbind, håndsprit, madpakke til dig selv

– Efter hjemkomst bedes deltagerne forlade arealet.

Share