02/10/2023 | Begivenheder

Danish Cup 2023 i Solo, Show og Formaton

Alle kunstløbsklubber under Rullesport Danmark inviteres hermed til 

Danish Cup 2023 i Solo, Show og Formation 

Lørdag og søndag d. 11. og 12. november 2023

Rullesport Danmarks Kunstløbskomité har fornøjelsen af at invitere til Danish Cup i Solo, Show, Formation samt 4-gruppe i samarbejde med ART on Skates. Danish Cup afholdes i

Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve

Der kan stilles til start i alle nationale og internationale solorækker, samt i show og formation. Disciplinerne afvikles i henhold til SSR. Komitéen forbeholder sig ret til som aftalt med dommerne, at opdele spire- og debutantrækker på en passende måde, således at rækkerne ikke bliver alt for lange.

Stævnegebyr:

Solo: 190 kr. pr. løber

4-gruppe: 80 kr. pr. deltager

Show og formation: 80 kr. pr. deltager

(4-gruppe er en ”solo”-disciplin i modsætning til en Quartet, som er en ”show”-disciplin)

Tilmelding og tilmeldingsfrist:

Tilmeldinger indtastes i det medfølgende regneark og skal indeholde løbers navn, fødselsdato, årgang, klub, deltagergebyr og række. Derudover er der i regnearket plads til at tjekke af, om man har musik-fil og program sheet klar for hver løber. Tilmelding og betaling foretages klubvis via Conference Manager, hvor det udfyldte regneark uploades senest torsdag d. 12. oktober 2023 via følgende link:

https://www.conferencemanager.dk/danishcup/conference

Samtidig sendes en kopi af tilmeldingslisten pr. mail til karinaleed@outlook.dk. Overholdes tilmeldingsfristen ikke, kan løbere miste muligheden for at stille op til stævnet. Ved afbud efter tilmeldingsfristen refunderes gebyret ikke.

 

Musik:

Programmusik skal uploades af jeres musikansvarlige på musikboksen (https://musikbox.kunst.rullesport.dk).

Sidste frist for upload af musikken er torsdag d. 2. november 2023. Vejledning til musik,
herunder navnestandard, kan downloades fra musikboksen.

 

Ved behov for hjælp eller yderligere information vedr. programmusik, kan jeres
musikansvarlige kontakte Simon Elbæk Munk.

 

ART sørger for spire-musik, og en liste med spire-musikken udsendes til de øvrige klubber i god tid inden stævnet.

 

Bedømmelsessystem:

Alle spirerækker, 4-gruppe samt shows og formation dømmes efter det gamle CIPA-system. Alle solorækkerne fra Debutant og opefter bedømmes efter RollArt-systemet, og derfor skal klubberne sørge for, at der udfyldes et ”Program Element Content Sheet” (PECS) for hver løber i disse rækker, som sendes til ART.

 

Nærmere information tilgår klubberne lidt tættere på, da både musik-filer og PECS for Debutant-rækker først kan uploades/sendes, når rækkeinddelingen er fastlagt kort efter tilmeldingsfristens udløb.

 

Tidsplanen:

Tidsplanen vil sammen med startrækkefølgen blive udsendt snarest muligt efter tilmeldingsfristens udløb og senest 1 uge før stævnet.

 

Forplejning:

Der er en cafe så der henvises til at al mad og drikkelse købes der.

 

Øvrig information:

Der er to haller med trægulv.

 

Der er mulighed for at overnatte i gymnastiksalen for de som kommer fra Horsens. Dette skal blot meddeles til ART 1 måned før af hensyn til ansøgning hos brandmyndighederne.

 

ART afholder lotteri og laver en ”fiskedam” med fine præmier.

 

 

ART har lavet en aftale med Photos by Fremming om at fotografere alle løbere. Nærmere information tilgår klubberne lidt tættere på vedr. det praktiske omkring fotos.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Ulla Kunkel                                       samt       Karina Leed

Formand for Kunstløbskomitéen                     Komitémedlem

Share