Copenhagen Skateboard Marathon 2019
Lørdag d. 24 august 2019 kl. 12.00 går det løs igen – for sjette gang i Danmark.
Alle er velkomne
Mød op fra kl. 11 til morgensession og info – alle er velkomne, hvad enten du er deltager, ven, familie eller bare nysgerrig!
Et velgørenhedsevent
Dette år og fremover bliver kerneformålet, vores WHY, et helt andet. Vi vil gerne transformere Copenhagen Skateboard Marathon til et velgørenhedsevent til fordel for et længerevarende skateboardundervisningsprojekt for børn og unge på Sjælsmark.
En positiv forskel
Dette ændrer ikke ved, at det bliver én lang fest, hvor vi starter med Copenhagen Skateboard Marathon og går over i Stranges Skateboardskole 5 års fødselsdag og Big Heart Skateboardings 4 års fødselsdag! Forskellen vil være, at vi gør det for at rejse penge, til at gøre en positiv forskel for børn og unge på Sjælsmark. For hvis der er noget, som Big Heart Skateboarding kan, så er det at skabe glæde, frihed og fællesskab.
Start
Fælledparkens Skatepark
Edel Sauntes Allé 3, 2100 København Ø
Mål
Our Ramp
Refshalevej 189
1432 København K
Ruten
Se ruten på 42.5 km her (WEB)
Pris
Kr. 0 – 1000 afhængig af hvad du har mulighed for, som går ubeskåret till Big Heart Sjælsmark projektet. Du kan både deltage som tilskuer og som skateboarder.
Donationer
Du kan under din tilmelding vælge at lave en donation ud over din deltagelses pris. Alle beløb er velkomne.
Tilmelding
Her! (WEB)
Spørgsmål
Skriv til happy@bigheartskateboarding.com eller ring til Carlos på 60 69 42 72.
Keep calm – It’s a family thing!
- Alle, uanset alder, der har et skateboard og som stadig tør at stille sig op på det, kan være med.
- Du kan deltage som skateboarder, ven på cykel, tilskuer – alle er velkomne!
- It”s a Family thing – tag det roligt!
- Du kører så meget af de 42,5 km som du kan og sætter derefter kurs til Our Ramp.
- Du kan også koble dig på midt eller slut på ruten – Amager Strandpark er et smukt sted at koble sig på.
- Der er ingen deltagernumre, tidstagning, afspæringer, vandposter eller andet – det er skateboarding på gader og stræder!
- Husk badetøj hvis du er til havnebad.
BAGGRUND
Hele ideen med Copenhagen Skateboard Marathon er at få så mange gamle og unge skatere op på skateboardet, få venner og familier med – ud i skateboardingens navn. At møde gamle venner og hilse på nye – for der er én ting vi alle sammen har til fælles Skateboarding i blodet. Og hvad enten vi vil det eller ej, så har skateboardingen været med til at forme os til dem vi er i dag, og det vil fortsætte med at forme os til dem vi er, til den dag vi dør.
Et mere personligt ønske og stærk motivation, for Carlos & Karina Veloso-Strange, er at gennemføre denne event for at mindes Kasper og Karsten Strange, der sammen omkom i en lavineulykke i januar 2014.
Kasper var en meget aktiv del af den Københavnske skateboard scene – kendt fra X-Hall, Copenhagen Skatepark og som fast inventar til stort set alt hvad der havde med skateboarding at gøre – inkl. Copenhagen Skateboard Marathon 2014, som han havde meldt sig til.
Karsten var altid igang med at skubbe grænser, både som paramediciner, skiløber og som træningstosse der sikkert ville grine af at vi “kun” skulle skubbe 42,5 km på skateboard. De er begge to ekstremt savnet og eventen vil forsøge at ære det de stod for – skateboarding, fysisk udfordring, venskab, good times og familiefølelse.
Formål
Der er ingen tvivl om at vores kerneformål, her fra 2019, er noget som lever 100% op til de værdier og overbevisninger som både ligger i Strange familien, Stranges Skateboardskole & Big Heart Skateboarding. Og det er vi virkelig stolte af.
Vi glæder os virkelig til at skate med dig & til at gøre en forskel for Big Heart Sjælsmark.
Mvh Big Heart Skateboarding.