Bustur til Heerde 2019
Sportskomitéen inviterer til stævne i Heerde i Holland fra 2. maj – 5. maj 2019.
Link til stævnet
Transport
Der køres i minibusser til Holland. Afgang torsdag d. 2. maj om aftenen. Forventet hjemkomst mandag nat/morgen d. 6. maj.
Afgangstider og opsamlingssteder udmeldes, når arrangørerne offentliggør programmet og deltagerantallet er kendt.
Overnatning
Overnatning er på Fletcher Hotel Restaurant Epe-Zwolle.
Prisen
Prisen for turen er kr. 1.000,-.
Beløbet dækker:
- transport
- overnatning
- morgenmad på hotel
- frokost lørdag og søndag.
Du skal selv påregne at betale for:
- frokost fredag
- aftensmad alle dage.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen (klubvis) er søndag d. 24. marts til Pernille Johansen på nillejohansen@jubii.dk.
Skriv gerne for yderligere information og spørgsmål.
Kadet og ældre
Løbere, der er gamle nok til at deltage i European Cup (kadet og ældre), skal selv sørge for at oprette EC-nummer og betale for deltagelse i stævnerne her: https://www.europeancupinline.eu/register/athlete-registration.
Bemærk, det er ikke muligt at deltage uden samtidig at deltage i European Cup.
Registreringsfeltet
Løbere på Bruttotrup skal på European Cup tilmeldingen skrive ”Inline Team Denmark” i klub registreringsfeltet.
Løbere på Talenttrup skal på European Cup tilmeldingen skrive ”Talent Team Denmark” i klub registreringsfeltet.
Bemærk, du skal altså selv sørge for registreringen og meddele dit EC-nummer ved tilmeldingen.
Koncept for Rullesport Danmarks busture til udlandet
På busturene deltager bruttotrup- og/eller talenttruptræner.
Fælles for alle
Egenudgifter er typisk et måltid på hjemrejsen (der er tradition for at køre ind og spise burger eller lignende) og småudgifter efter eget valg såsom snack/sodavand/toast/kaffe.
Vi laver en fælles pulje til indkøb af frugt, vand osv. Den afregnes, når vi er færdige.
Forældre/supportere
Vi ser meget gerne, at forældre/supportere tager med på turen og påtager sig mindre praktiske opgaver, såsom at hjælpe ved opstilling af telte, udlevering af madkuponer, trøste løbere med småskrammer, opbevare penge for de mindste, stå for udlevering af miniforplejning mellem hovedmåltider osv.
Budgettet for turene tillader desværre ikke, at der ydes økonomisk kompensation til medhjælpende forældre/supportere.
Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i turene.
Værge
Børn under 18 år, som ikke er ledsaget af forældre, skal ved tilmeldingen give oplysninger om, hvem der skal fungere som værge. Værgen skal, i tilfælde af uheld/sygdom, ledsage løber på hospital og ved eventuelt egen hjemtransport. Oplysningsseddel om løberen bør medbringes af værgen.
Forsikring
Alle deltagere og ledere er på turen omfattet af en idrætsrejseforsikring, som bl.a. indbefatter hjemtransport i tilfælde af uheld. Husk alligevel pas og både det gule og blå sygesikringskort.
Læs mere her: https://www.rullesport.dk/for-klubber/forsikringer/
Aflysning m.m.
Generelt vil ture med for få deltagere blive aflyst umiddelbart efter tilmeldingsfristen, da turene så ikke hænger sammen økonomisk.