01/08/2024 | Begivenheder

Bredde DM i Skaterhockey 2024

Kære skaterhockeyklubber, der udsendes hermed en invitation til Bredde DM i skaterhockey. Vi inviterer alle interesserede klubber til at melde deres hold til mesterskabet. For at sikre en glidende turnering bedes I venligst følge nedenstående retningslinjer:

Turneringsarrangør

Tobias Bejerholm fra Suså Pikes Skaterhockey i samarbejde med Rullesport Danmark skaterhockey.

Vigtig info

Tilmeldingsfrist: mandag den 15. juli 2024

Tilmeldingsgebyr: Deltagende hold deler udgiften til dommere og officials lige

Tilmelding: Send jeres tilmelding til tobiasirmingolsen@gmail.com med kopi til skaterhockey@rullesport.dk med følgende oplysninger:

  • Klubnavn
  • Holdnavn
  • Kontaktperson (navn, telefonnummer, e-mailadresse)
  • Holdliste med spillernavne
  • Angiv om I har et spillested, hvor der kan afvikles kampe.

Turneringen afholdes hvis mindst to hold ønsker at deltage. Hvis der er mindst to hold, som er tilmeldt, så afvikles turneringen. Turneringsprogrammet offentliggøres når antallet af tilmeldte hold er fastlagt efter tilmeldingsfristen. Turneringsprogrammet vil afhænge af antal deltagende hold. Turneringen forventes at starte efter sommerferien i august måned 2024.

Licens

Alle hold skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark, og alle spillere skal have en gyldig skaterhockey licens for sæsonen 2024. Hvis man har haft licens tidligere, så skal den genaktiveres.

Link til licens: https://www.conferencemanager.dk/licenser2024skaterhockey

Alderskrav

Seniorspillere, samt U19 spillere, må deltage. U19 spillere skal være født senest 2008.

Udstyrskrav

Der spilles skaterhockey med udstyr og der spilles efter de internationale skaterhockeyregler fra IISHF.

Regler for skaterhockey

Der spilles efter det internationale regelsæt for skaterhockey, som kan downloades fra det

internationale forbund IISHFs hjemmeside www.iishf.com. Der spilles med 4 udespillere og 1 målmand uden nogen offside regler.

Klubkrav

Alle hold som deltager i bredde skaterhockey DM skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark. Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, så hjælper vi med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark, så tag kontakt til os. Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub.

Der må godt laves kombineret hold, men en spiller kan kun spille for ét hold og skal have én aktiv skaterhockey licens.

Med venlig hilsen
Erik Sommer
Rullesport Danmark
Skaterhockey Økonomisk Ansvarlig
Mobil: +45 31 53 02 61

RULLESPORT DANMARK SKATERHOCKEY

I samarbejde med
Tobias Bejerholm
Suså Pikes Skaterhockey
tobiasirmingolsen@gmail.com

Share