06/03/2021 | Begivenheder

Åsmøde i Skaterhockey

Der afholdes års- og regelmøde for skaterhockey lørdag den 6. marts 2021 kl. 14.00.

Onlinemøde

Pga. Coronasituationen afholdes mødet som et webmøde på Microsoft Teams. Link til mødet fremsendes som kalenderinvitation til dem som har tilmeldt sig mødet. Hver klub kan stille med max. 2 personer til mødet og herudover er skaterhockeysportskomite tilmeldt.

Forslag

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet skal være sportskomitéen i hænde senest 14 dage før årsmødet (dvs. senest lørdag den 20. februar 2021). Forslag sendes til sommer.erik@gmail.com med kopi til info@rullesport.dk.

Senest 8 dage før årsmødet udsendes opdateret dagsorden (herunder evt. valg), indkomne forslag, ændring i reglementet m.m. (dvs. senest fredag den 27. februar 2021).

Dagsorden for års- og regelmødet i sportskomitéen

1. Valg af ordstyrer og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Godkendelse af fuldmagter
4. Beretning fra sportskomitéen
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af sportskomitémedlemmer
a. Formand/forperson (2 år, i lige år).
b. Økonomiansvarlig (2 år, i ulige år).
c. Komitémedlem (2 år, i lige år).
d. Komitémedlem (2 år, i ulige år).
e. evt. Komitémedlem (2 år, i lige år)
f. evt. Komitémedlem (2 år, i ulige år)
g. Suppleant (1 år)
7. Valg af disciplinærudvalg (udgår da de enkelte discipliner ikke længere skal have eget udvalg)
a. 3 medlemmer (2 år).
b. 1 suppleant (1 år).
8. Eventuelt

Uddrag fra vedtægter

§10 Sportskomitéer (jvf. Rullesport Danmarks vedtægter)

§10.1: Rullesport Danmark kan oprette en sportskomite for en disciplin, der har mindst 5 klubber og mindst 150 medlemmer under Rullesport Danmark. En ny sportskomité må ikke være i konkurrence med eksisterende sportskomitéer.

§10.2: Klubberne vælger på et årsmøde, hvem der skal repræsentere dem i sportskomitéen. Sportskomitéen skal bestå af en formand/forperson, en økonomiansvarlig og yderligere 2-4 sportskomitémedlemmer, samt en suppleant.

§10.3: For valgbarhed og stemmeret gælder sammen regler som for repræsentantskabsmødet, se §8.5-§8.8 (nedenfor medtaget de relevante punkter).

§8 Valgbarhed (jvf. Rullesport Danmarks vedtægter)

§8.5: For at være valgbar til bestyrelsen skal man være myndig, have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark, og være medlem af en klub i Rullesport Danmark.

§8.6: Bestyrelsesmedlemmer kan max. vælges til samme post i 5 perioder (max. 10 år).

Valgte medlemmer (årsmøde lørdag den 7. marts 2020)

  • Formand/forperson: Kim Peter Normann Rasmussen, Østerbro Skaterhockeyklub. Valgt for 2020- 2022 (lige år).
  • Økonomiansvarlig: Erik Sommer, Gentofte Rulleskøjteklub samt Østerbro Skaterhockeyklub. Valgt for 2020-2021 (ulige år). Er villig til genvalg for perioden 2021-2023.
  • Komitémedlem: Claes Fréder, Vanløse Rulleskøjteklub. Valgt for 2020-2022 (lige år).
  • Komitémedlem: Thomas Ask Wiatr, Vanløse Rulleskøjteklub. Valgt for 2020-2021 (ulige år). Ikke villig til genvalg.
  • Komitémedlem: Finn Nielsen, Rødovre Red Devils indstilles til valg for perioden 2021-2023.
  • Komitémedlem: Cristina Duelund, Rødovre Red Devils. Valgt for 2020-2022 (lige år).
  • Komitémedlem: Tim Svendsen, Rødovre Red Devils. Valgt for 2020-2021 (ulige år). Er villig til genvalg for perioden 2021-2023.
  • Suppleant: Finn Nielsen, Rødovre Red Devils har været i med sportskomiteen i perioden 2020-2021. Der er nu ledig plads som suppleant for perioden 2021-2022.

Giv besked om deltagelse

Venligst giv besked om deltagelse på årsmødet senest torsdag den 4. marts 2021. Tilmelding sker til sommer.erik@gmail.com med kopi til info@rullesport.dk.

Med venlig hilsen
Erik Sommer
Rullesport Danmark Skaterhockey
Økonomisk ansvarlig.

Share