10/11/2019 | Begivenheder

Ekstraordinært årsmøde i Scoot

Sportskomitéen for Scoot indkalder, jf. Rullesport Danmarks vedtægter §11.4, til ekstraordinært årsmøde.

Målet er at udvide og styrke komitéen og dens samarbejde med foreningerne, at deltage mere aktivt i Rullesport Danmarks bestyrelsesmøder, og at kunne skabe endnu bedre rammer for både bredde og elite i Danmark.

Ved at udvide komitéen ønskes at skabe en stærk komite, som har lyst til at arbejde for bedre vilkår, for de fysiske rammer, samt for at skabe et bedre overblik over antallet af Scoot-medlemmer i foreningerne.

Tid og sted

Mødet afholdes søndag d. 10. november 2019 fra kl. 12.00-14.00.

Adressen er Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, mødelokale Kurt Nielsen.

Dagsorden

Ifølge Rullesport Danmarks vedtægter §11.3, bliver dagsorden for mødet således:

1. Valg af ordstyrer og referent

2. Valg af stemmetællere

3. Godkendelse af fuldmagter

4. Behandling af indkomne forslag:

– Ændring af sportkomiteens medlemmer. Nye komitemedlemmer vælges/genvælges.
Johan Grunwald er gået ud af bestyrelsen. Hans Jørgen er gået ud af bestyrelsen.

– Ny repræsentant og suppleant til Rullesport Danmarks bestyrelse vælges.
Morten Cortsen går af som repræsentant og Bonny går af som suppleant.

5. Eventuelt

Stemmeret og rammer

Jf. Rullesport Danmarks vedtægter §11.3 har hver forening, der er medlem af Rullesport Danmark, én stemme.

Hvis foreningens formand er forhindret i at deltage, kan et andet medlem af foreningen møde op med fuldmagt.

Sportkomitéens medlemmer vælges for 2 år ad gangen, men da dette er et ekstraordinært møde, skal der afholdes årsmøde med valg igen i 2020.

Tilmelding

Stemmeberettigede foreninger bedes tilmelde sig til Inge.langebek@youmail.dk senest d. 3. november 2019.

Share