29/08/2019 | Begivenheder

Rulleskøjter til IDRÆTSMØDET i Aalborg

Mange idærtsgrærne – inklusiv rullesport

Mere end 25 sportsgrene deltager i IDRÆTSMØDET, inklusiv rulleskøjter – og du kan være med sammen med dine rullevenner.

Arrangement i tre dele

IDRÆTSMØDET i Aalborg er et spændende nyt arrangement, der består af tre dele:

Konferencen

Konferencen for idrætsfaglige og folk der arbejder med idræt. Her kan du møde andre idrætsfaglige omkring vidensdeling, best-practice-eksempler og debatter.

Dato: torsdag 29. aug.-fredag 30. aug.

Tilmelding er nødvendig (WEB).

Folkemødet

Folkemødet med seks scener på Aalborgs havnefront og en scene i Vestre Fjordpark. Her vil være oplæg, debatter, og diskussioner på sports- og idrætsområdet.

Dato: fredag 30. aug – søndag 1. sept.

Åbne aktiviteter

Åbne aktiviteter, hvor alle nysgerrige er velkomne til at se og prøve en masse forskellige ting. Alle klubflag og klubpavilloner velkomne – jo flere des bedre.

Rulleskøjteaktiviteterne består af:
>> Fredag d. 29. august kl. 19: Rul med til Friday Night Skate med IC Aalborg fra bodbanen på havefronten.

>> Lørdag d. 30. august kl. 10-16: Fremvisning af rullesporten i skatebyen, hvor der bl.a. køres stafet.

>> Søndag d. 31. august kl. 10: Rulletur ud i det blå.

Tilmelding til rulleaktiviteter via Facebook (WEB).

Mad til alle deltagere

IC Aalborg sørger for hjemmelavede sandwich til alle der deltager i rullearrangementet lørdag og der vil desuden være vand og frugt i løbet af dagen.

Lørdag aften er der fællesspisning på Aalborg Street Food.

Mere info

Følg arrangementet og tilmeld dig til rulleaktiviteterne på Facebook (WEB).

Læse mere om IDRÆTSMØDET på www.idrætsmødet.dk (WEB).

Share